Nyt showroom og ny drømmeejendom

Det er med stor glæde, at Vibeke & Jens overtog Krebshusgården ved Sorø pr. 1. august 2024, som bliver vores nye drømmeejendom, nyt kapitel, nyt eventyr, vores nye private hjem, nye showroom og lager.
Vi har siden 1. august været i gang med at renovere en af længerne til nyt showroom.

I skrivende stund har vi flyttet hele lageret til Sorø, og de første kunder har allerede været forbi Krebshusgården, for at hente deres bestilte varer. Vi er også langt med renoveringen af showroomet. Der skulle først laves 2 store brandmure i hver ende af det store 250 m2 showroom (lovkrav), som sammenlagt har taget 2 ½ måned at opføre. Vi er snart færdige med at kalke den gamle staldbygning indvendigt. Showroomet skal have en stor make-over og der skal indrettes, og derefter skal alle lamperne op.
Vi håber på at være helt færdige omkring slut november eller først i december. Du er selvfølgelig hjertelig velkommen til at kigge din vej forbi allerede nu. Ring og aftal tid med Vibeke: 20648693.

Privat overtager vi stuehuset pr. 1. november, og begynder langsomt at flytte ind, efter en omgang maling og gulvslibning. 30. november er vi helt rykket ud af Grønhøjgård ved Slagelse.

I indkørslen har vi plantet 5 japanske kirsebærtræer, og 5 standerlamper står på rad og række, imellem træerne. Det er virkelig blevet fint (vi mangler dog lidt finpudsning omkring soklen, og græsset skal lige gro helt ud langs kabelføringen).

Du kan løbende følge med i hele processen og renoveringen på Instagram: https://www.instagram.com/_krebshusgaarden

Vi glæder os til at byde dig rigtig hjertelig velkommen 🥰

Krebshusgården, St. Ladegårdsvej 1a, 4180 Sorø.

Vi ses 🥰

Kærlig hilsen
Vibeke & Jens

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *