Portlamper

Når du kører ind på en landejendom, og når vi tænker på smukke gamle porte, som fører dig ind på den firlængede gård, så er der også her virkelig mange aspekter at tage hensyn til, i forhold til lampestørrelserne. Hvad skal lamperne kunne udtrykke på hver enkelt ejendom? – på den mindre landejendom, den hyggelige stråtækte bindingsværkejendom, den store landejendom, som proprietærgården, godset, herregården eller slottet? Eller i porten til en etageejendom i bymidten?

  • Skal lamperne vise, når du kører igennem porten, at her vil du opleve noget stort på den anden side?
  • Skal lamperne måske vise dig noget hyggeligt og nostalgisk, som er i vente?
  • Skal lamperne bare være nedtonet? – det er jo ikke alle, der bor i Nordsjælland (skrevet med et glimt i øjet), hvor der gerne må være ekstra pang eller wauw-effekt på helhedsudtrykket.
  • Skal lamperne bare lige være passende og harmoniske i størrelsen?
  • Skal lamperne sidde langs muren inde i porten?
  • Skal det være ‘rummet’ inde i porten, der skal lyses op med kædelamper fra loftet?

Med stemningsbillederne herunder vil jeg gennemgå de forskellige måder, at føre dig igennem en port på, ind på en landejendom, uanset størrelse. Følg’ med her.

Du ved ikke helt, hvad der venter dig, når du kører ind igennem denne her port nedenfor. Måske umiddelbart lidt nedtonet i udtryk, synes jeg. Kobberlampen her er 85 cm høj. Hvad synes du om størrelsen og helhedsindtrykket?

Nej, du ved ikke, hvad der helt venter dig. Men, jeg kan fortælle dig, at der venter dig en smuk liebhaver- og landejendom på den anden side. Jeg kunne personligt snildt have valgt kobberlamper (som linket på 115 cm) nummeret større, både på porten og på hovedbygningen. Kobberlamperne er 85 cm høje, begge steder. Hvad synes du?

Du har sikkert set vores gård mange gange, proprietærgården Grønhøjgård. Alligevel får du her lidt stemningsbilleder fra vores virkelig flotte indkørsel med den store smukke port. Porten er med til at definere gårdens storhedstid, hvor der virkelig blev bygget, så man ikke var i tvivl om, at gården var en liebhaver- og landejendom. Giver du mig ret? Her et dejligt efterårsbillede. Kobberlamperne på porten er 115 cm høje – og syner slet ikke specielt overdimensioneret – set på afstand.

Her fornemmer du mere størrelsen på lamperne, tættere på. Juletid og hyggetid.

Det er for mig, så fantastisk og hyggeligt at pynte den smukke gård op med fuld skrue til jul. Fuld skrue, men stadig klassisk og nostalgisk. Porten kan virkelig nogle ting, som jeg sætter stor pris på.

Igen formemmer du kobberlamperne og deres passende størrelse – tæt på – med wauw-effekt.

Ser du lamperne på porten, sådan lidt nede og oppefra, er de på ingen måde for store. Bare passende.

Her er der både lamper på hver side af porten, men også belysning inde i porten med den store flotte hængelampe i kæde.

Her på Kongsdahls Gods er der fuld skrue på wauw-effekten, startende helt ude i indkørslen med de store standerlamper (K1 og KS1 forlænget), hvorefter der også er de allerstørste væglamper på hver side af den mindre portindkørsel – men taget bygningens størrelse i betragtningen, så ser det brand godt ud på afstand – og giver bygningen kredit med lampevalget. Både standerlamper og væglamper er sammen-selv-lamper. Mindre kan heller ikke gøre det på et stort og herskabeligt gods, som Kongsdahl.

Goes beslag med K1 med krone – 175 cm høj.

Som du kan se, er der ikke plads til lamper på siden af porten, så derfor faldt valget på en enkelt meget stor hængende kobberlampe – sammensæt-selv-lampe – ca. 140 cm høj. Goes beslag med K2a (plus merpris for specielfremstillet, som hængende model).

På herregården og liebhaverejendommen Store Hestlund har gavlen fået indbygget ur (fra os) og smukke kobberlamper (Grønhøjgård) på hver side af porten, som virker hyggelige, uden at være alt for pragende, til den stråtækte ejendom.

På Overgård Gods er der også også præsentable kobberlamper på portindgangen.

Kobberlamperne på hver side af portindgangen til Museumsgården Stjernholm skulle have en vis størrelse, for at byde museets gæster velkommen. Nok ikke den størrelse lampe man i 1800-tallet ville sætte på porten, men fint ser det ud, når nu det er et museum, hvor der skal lidt wauw-effekt til.

Selvsamme portlamper indtil eksklusiv staldbygning.

Anden staldbygning med overdådige væglamper. Beslag Amsterdam og stor sekskantet lampe.

Elegante firkantede væglamper på portindgangen på herregård i Nordsjælland.

Skal lamperne sidde langs muren – inde i porten? Som her på smukke Lykkesgaard.

Aftenstemning på Lykkesgaard.

Nedenstående forslag på portlamper stammer også fra blogindlægget: klassiske hængelamper i kæder – for dér finder du også rigtig mange portlamper – i kæde – til inde i selve porten.

K1 kobberlampe i kæde i Grønhøjgårds port.

I Plums gamle Købmandsgård i Assens kan du i begge porte se K3a hængelampe i kæde – 60 cm. Messingkæden er undladt, for at lastbilerne kan komme igennem portene. Det er også en mulighed, du kan benytte dig af.

K2a i kæde – 75 cm høj – hængende i byport på Schweizerpladsen i Slagelse.

K4 i kæde – 53 cm høj – hængende i vognporten på Vogneserup Gods.

K5 i kæde – 72 cm høj – hængende i byport i København.

K7a i kæde – 63 cm høj – hængende i byport i Aalborg.

Har din ejendom en port, så håber jeg, at stemningsbillederne med link til hver enkelt lampe har givet dig en indikation og rettesnor på lampestørrelserne til netop din ejendom, og hvilke lamper du kunne tænke dig på din port. Der vil løbende komme flere stemningsbilleder. Skulle du have fået sat lamper op på din port/eller inde i din port, modtager jeg meget gerne billeder til inspiration.

De bedste hilsner
Vibeke

Efterlad en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *